Bliv sponsor

Opnå maksimal synlighed - bliv sponsor til Equitour Denmark

Rammerne er altid helt i top og i 2019 har du mulighed for at blive sponsor på to af Danmarks største ridesportsbegivenheder, nemlig Equitour Aalborg fra den 22.-26. maj og Equitour DM – de danske dressur mesterskaber, som finder sted fra den 7.-10. juni 2019 på Helgstrand Academy ved Aalborg.

Equitour Aalborg – så meget mere end bare et traditionelt ridestævne

Equitour Aalborg blev afholdt for første gang i 2017 og her blev det slået fast, at her var der tale om meget mere end et traditionelt ridestævne. Ud over at vise verdensklasses dressur og spring arbejdes der målrettet på at tilbyde sideevents, der favner såvel ridesportsinteresserede, familier der søger ekstraordinære oplevelser samt lokalområdet.

Eksempelvis bød Equitour Aalborg 2017 på koncert med Gulddreng, Medina, Phlake og Page Four, mens 2018 stod i hestekræfternes tegn, hvor der blev inviteret til veteranbiltræf og Campen Auktioners eksklusive specialbilauktion med afsluttende fest for alle.

På samme måde som vi ønsker at forny konceptet holder vi også fast i det, som folk elsker. Den eksklusive følauktion, Nordic International Sales med efterfølgende fest og Helgstrand Dressages ekstraordinære hingstefremvisning finder sted hvert år ligesom børnefamilier inviteres til børnedag med masser af aktiviteter, workshops og underholdning for hele familien.

Sideløbende med de mange aktiviteter er der kæmpe udstillingsområde med alt, hvad hjertet begærer til hest og rytter, ligesom der er udstilling med biler, trailere og lastbiler samt food market og a ala carte restaurant.

Ambitionerne for Equitour Aalborg 2019 er skruet helt i top og du kan glæde dig til en folkefest uden lige!

Equitour DM – tid for at skabe ny traditioner

Equitour Denmark har fået den store ære at afholde de danske dressur mesterskaber for senior, para samt Agria DRF-Mesterskabet i dressur for U25 fra 2019-2021. De sidste 15 år har DM fundet sted i de imponerende omgivelser på Broholm, men nu er rammerne sat for en ny æra.

Faciliteterne på Helgstrand Academy skaber de perfekte rammer for et dressurmesterskab i verdensklasse, hvor der både er fantastiske forhold for ryttere, heste og de mange publikummer.

Omkring 250 af de bedste danske ryttere gæster stævnet og vi glæder os! Det bliver en fest for dressurentusiasten og for at det ikke skulle være nok, er der også her stort udstillingsområde og VIP, hvor du har mulighed for at booste synligheden af din virksomhed.
Ønsker du at henvende dig til et købestærkt og dybt passioneret publikum, der lægger vægt på kvalitet eller har du rødder i det lokale, er et sponsorat til Equitour Aalborg og Equitour DM helt sikkert noget, der vil booste din virksomhed.

Kontakt Jens Trabjerg allerede i dag for at høre meget mere om dine muligheder – mobil 40 25 49 86 eller mail jt@equitour.dk.